Tilskudsregler

Alle over 25 år kan blive voksenlærling/-elev. Læs her om tilskuddet til en virksomhed, der ansætter en voksenlærling/-elev.

Når man som virksomhed ansætter en voksenlærling/-elev, kan man få voksenlærlingetilskud fra jobcentret samt tilskud fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Tilskuddene kan variere, ligesom enkelte fag har særlige overenskomstregler på området. Kontakt derfor a-kasse, fagforening eller jobcenter, hvis du er i tvivl om, hvilket voksenlærlingetilskud din virksomhed kan forvente at få. Læs mere om regler for tilskud her

Tilskuddet

afhænger af om man er ledig eller beskæftiget, om man er ufaglært eller faglært, og om en uddannelse er forældet

Ledig ufaglært

Hvis man er ufaglært og ledig, kan virksomheden modtage 45 kr. i timen i hele praktikperioden (fra første ledighedsdag) samt op til 5.240 kr. pr. uge i AUB-tillæg i hele skoleperioden.

Ledig faglært

Hvis man er faglært og har været ledig i over 3 måneder*, kan virksomheden modtage 45 kr. i timen i hele praktikperioden samt op til 5.240 kr. pr. uge i AUB-tillæg i hele skoleperioden.

Ledig forældet udd.

Hvis man er ledig og har en forældet uddannelse**, kan virksomheden modtage 45 kr. i timen i hele praktikperioden (fra første ledighedsdag) samt op til 5.240 kr. pr. uge i AUB-tillæg i hele skoleperioden.

Beskæftiget ufaglært

Hvis man er ufaglært og i arbejde, kan virksomheden modtage 30 kr. i timen i praktikperioden i op til 2 år samt op til 5.240 kr. pr. uge i AUB-tillæg i hele skoleperioden.

Beskæftiget faglært

Hvis man er faglært og i arbejde, kan virksomheden desværre ikke modtage tilskud.

Beskæftiget forældet udd.

Hvis man er beskæftiget og har en forældet uddannelse**, kan virksomheden modtage 30 kr. i timen i praktikperioden i op til 2 år samt op til 5.240 kr. pr. uge i AUB-tillæg i hele skoleperioden.

* Tidligere “mere end 6 måneder”. Der er tale om et midlertidigt forsøg, som gælder frem til 31. december 2021. Hvis man har været ledig i under 3 måneder, kan virksomheden desværre ikke modtage tilskud.

** En uddannelse anses som forældet, hvis personen ikke har anvendt uddannelsen inden for de seneste 5 år. Det er jobcentret, der vurderer, om en persons uddannelse anses som forældet.

For at finde frem til det præcise beløb, virksomheden kan få i tilskud, skal man søge om voksenlærlingetilskud hos jobcentret samt om lønrefusion for skoleperioden hos AUB.

Husk

Husk også udgifter til svendebrev, arbejdstøj, vikarer, feriepenge, pension, forsikringer og lignende.